H logo HHE

Grafiske kurser for dig der vil mere

Er du ledig? Så skal du ...

være opmærksom på at tilmelding til alle kurser, kun kan ske ved personlig henvendelse til Lene Simonsen på telefon 72 13 46 04

6 ugers jobrettet uddannelse

Vores 6 ugers jobrettede kursusforløb, består af fem grafiske moduler. Fire af modulerne består af fem dage (1 uge) og et modul af i alt ti dage (2 uger), der kan ”shoppes” i modulerne, hvis ikke du ønsker et fuldt 6 ugers forløb, men fx kun 3 uger, så kan de enkelte moduluger vælges efter ønske og behov.

Tilmelding skal ske til det enkelte modul. Derfor skal du, hvis du ønsker alle 6 uger, tilmelde dig alle 5 moduler. Tilmeldingslink findes under beskrivelse af hvert enkelt modul.

Klik i pilen, læs beskrivelsen af og tilmeld dig de enkelte moduler herunder:
Typografi & Ombrydning med InDesign

Arbejder du med InDesign og ønsker at udvikle din brug af værktøjet?

Kurset er rettet mod dig der ønsker at forbedre dine kompetencer for at kunne fremstille mere kreative produkter ved at udnytte de tekniske muligheder, som er til rådighed i ombrydningsprogrammets funktioner, faciliteter og muligheder.

På kurset arbejder vi med de typografiske og æstetiske grundprincipper og grundregler i forhold til opbygningen af grafiske produkter.

Du vil lære, hvordan du med Parent-pages og Paragraph-styles sikrer et ensartet layout gennem din publikation. Du vil lære, hvordan du fremstiller en automatisk indholdsfortegnelse.

Efter kurset vil du være i stand til at ombryde publikationer med større mængder af tekst på en hensigtsmæssige måde.

Og du vil kunne oprette PDF-filer til tryk, print og skærmbrug.


Grafisk design – innovation & medievalg

Arbejder du med grafisk design og ønsker inspiration og opfriskning?

Vi vil på kurset beskæftige os med:

Analyse og valg af kommunikationsstrategi og medievalg i forhold til målgrupper. Modeller til arbejdet med medievalg, kommunikationsstrategi og målgruppe på baggrund af budskab.

Ideudvikling som fx brainstorming til udvikling af såvel digitale som trykte produkter, og efterfølgende omsætte resultaterne til rough, samt begrunde valget af form og farve.

Innovativ videreudvikling af et givet grafisk produkt ud fra: idé, produkt og markedsføring. Produktforbedring af et givent grafisk produkt ud fra behovsanalyser, grafiske virkemidler, samt testning af nye produktløsninger.


Billedbehandling & vektorgrafik

Arbejder du med photoshop og ønsker at støve dine kompetencer af?

Vi vil på kurset beskæftige os med: At skabe billeder, der fremstår troværdige og realistiske i forbindelse med grafisk produktion. Herunder anvende perspektiv, fjerne uønskede elementer og placerer nye elementer i billedet samt arbejde med lyslægning og skygge.

Import og integrering af vektorgrafik i billedbehandlingen, til brug i såvel trykte som digitale produkter. Arbejde med opløsning og anti-aliasing.

Hvordan du arkiverer billedfiler til brug digitalt og til tryk. Herunder indstille billedbehandlingsprogrammet, så der sikres en optimal kvalitet og den bedst mulige komprimering, samt kendskab til de mest udbredte farvemodeller og deres anvendelse.


Grafisk produktion – planlægning & workflow

Arbejder du i med grafisk produktion freelance eller i et team, ønsker at støve dine kompetencer af?

Vi vil på kurset beskæftige os med:

At planlægge produktionen af enkle trykte eller digitale produkter. Herunder indgå i den grafiske produktionsproces og har en viden om delprocessernes rækkefølge og betydning for produktionsprocessen.

Forskellige relevante filtyper og formater i et grafisk workflow i forhold til en viderebearbejdning på professionelt grafisk outputudstyr.

Karakteristika for grafisk relevante filtyper og formater, PDF-formatet, fremstilling af PDF-filer og fejlfinding i et grafisk workflow.

Anvendelse af ICC-profiler til at soft-proof og hard-proof af et digitalt grafisk produkt.

Kendskab til digitale og analoge muligheder for ”prøvetryk”, simulering af slutprodukt ved hjælp af ICC-profiler og optimalt tryk til udkørsel af hard-proof, samt kendskab til anvendelse af gældende norm-, reference- og målsystemer.


Crossmedia – interaktiv kommunikation & publicering

Arbejder du grafisk, med budskaber på tværs af medier, SOME, plakater og annoncer?

Vi vil på kurset beskæftige os med:

Konvertering af grafiske produkter, som fx kataloger, til interaktive produktioner.

Udnytte forskellige typer af effekter fx animation og lyd, samt opbygge en crossmedia navigationen. Internetsider ved hjælp af et grafisk web-værktøj. Grundlæggende brug af et grafisk web-værktøj og anvendelsen af formateringskoder i sammenhæng med et grafisk web-værktøj.

Anvendelse af praktiske anerkendte testmetoder til afprøvning af brugervenlighed i forhold til SOME-content og websites, samt sætte brugervenlighed i forhold til grafiske virkemidler, såsom farver og typografi.

Arbejde med skabelse af billeder til trykte og digitale medier med vægt på kreativitet og æstetik. herunder budskab, målgruppe, slutprodukter og distributionsmedier: digitale, sociale, og trykte medier.

Ombrydning af grafiske produkter efter layout og foretage udkørsel. Omsætningen af et givent layout til et færdigt ombrudt grafisk produkt, fremstilling af enkle udskydninger og klargøring af grafiske produkter i forhold til udkørsel af f.eks. billeder, farver og skrifter.

Arbejde med e-publicering, i forhold til teknikker, som fx fremstilling af interaktiv pdf, lyd og video, og selve re-medieringens-fasen fra fx trykt katalog til digital katalog.


Korte kurser

Avanceret billedebehandling 1

På kurset lærer du om forskellige teknikker i forbindelse med at få et billede ud på forskellige medier. Du lærer at få et foto til at fremstå lækkert og fantastisk.

Beskrivelse af kurset

Kurset retter sig imod medarbejdere der har brug for kompetencer inden for professionel grafisk kommunikation. Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med billedbehandling indenfor foto, film, tv samt trykt og digital produktion.

Import af billeddata
Deltageren kan importere billeder i forbindelse med produktion af produkter til trykte og digitale medier.

Korrektion af digitale billeder
Deltageren kan udnytte billedimportprogrammets funktionalitet til forskellige former for korrektion, som fx farvekorrektion, opretning og retouche, af rå datafiler i forbindelse med import af data fra digitale billedkilder til videre brug i såvel trykte som digitale kommunikations produkter. Endvidere kan deltageren arbejde med korrektion af fejlbehæftede billeddata, som fx objektivfejl, manglende skarphed, farvefejl og digital støj.

Ukomplicerede billeder
Deltageren kan foretage elementær billedbehandling, som fx basal fritlægning og retouchering, samt størrelsesændringer og beskæring af billedfiler, samt tilpasning af billedet i forhold til anvendelsesmediet. Herunder kan deltageren foretage mindre ændringer på billedfiler i såvel omfang som farvebalance. Endelig kan deltageren foretage elementær billedkorrektion ved hjælp af graduationskurver.

Avanceret billedebehandling 2

Du lærer at manipulere med virkeligheden med udgangspunkt i korrekte tekniske detaljer, så billedeudtrykket fremstår troværdigt.

Beskrivelse af kurset

Kurset retter sig imod medarbejdere der har brug for kompetencer inden for professionel grafisk kommunikation. Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med billedbehandling indenfor foto, film, tv samt trykt og digital produktion.

Billedlige udtryk
Deltageren kan ved hjælp af et billedbehandlingsprogram arbejde med skabelse af billeder til trykte og digitale medier, hvor der er lagt vægt på kreativitet og æstetik.
Deltageren kan desuden arbejde med budskab, målgruppe, slutprodukt og distributionsmedier.

Skabelse af realistisk billede
Deltageren kan ved hjælp af manipulationsværktøjerne i et avanceret billedbehandlingsprogram skabe billeder, der på trods af, at de består af en collage af delelementer, fremstår som både troværdige og realistiske, til brug i forbindelse med grafisk produktion. Herunder kan deltageren arbejde med perspektiv, fjernelse af uønskede elementer og placering af nye elementer i billedet samt lyslægning og skygge.

Farvestyring — soft- og hardproof / prøvetryk
Deltageren kan anvende ICC-profilerne til at soft-proof og udkørsel af hard-proof af et digitalt grafisk produkt.
I jobfunktionen indgår: Kendskab til digitale/analoge prøvetrykssystemer. Simulering af slutprodukt ved hjælp af ICC-profilerne til at simulere soft-proof og optimal tryk til udkørsel af hard-proof til samme. Anvendelse af gældende norm-, reference- og målsystemer til input- og output karakterisering.

Avanceret typografi & e-publicering

Du kommer til bunds i ombrydnings-­programmets avancerede funktioner og dermed mulighederne for rationel ombrydning.

Beskrivelse af kurset

Workflow — e-publicering
Deltageren kan tilrettelægge og planlægge processerne i et grafisk workflow i forbindelse med e-publicering, i forhold til teknikker, som fx fremstilling af interaktiv pdf, lyd og video, men også selve remedieringensfasen fra fx papiravis til onlineavis på fx computer.

Ombrydning — typografisk æstetik
Deltageren kan anvende typografiske og æstetiske grundprincipper i forhold til opbygningen af grafiske produkter. Deltageren kan anvende de typografiske grundregler fx i forhold til skriftvalg, farver og kontraster samt principper i forhold til læsbarhed. Desuden kan deltageren anvende tekstfunktionerne i et layoutprogram i forhold til den opnåede viden.

Ombrydning — typografiske forme
Deltageren kan ved hjælp af typografiske forme optimere formateringen af tekst i et layoutprogram. Deltageren kan oprette, anvende og redigere typografiske forme, herunder tegn- og afsnitsforme under hensyntagen til gængse typografiske regler om tekstformateringer.

Ombrydning — kreative og komplekse opgaver i dtp
Deltageren kan, med vægt på såvel teknisk, æstetisk som typografisk kvalitet, anvende ombrydningsprogrammets muligheder, faciliteter og funktioner, f.eks. filtre, effekter, lag, sammenkopiering, masker og fritlægninger, for at udarbejde mere kreative produkter til trykt kommunikation, som f.eks. annoncer, foldere, brochurer og plakater.

Fremstilling af tekst og grafik til dig — kommunikation
Deltageren kan importere og fremstille tekst og grafik til brug i Internetbaserede kommunikations løsninger indenfor digital kommunikation.
Deltageren kan fremstille displaytekst og vignetter. Importere tekst og grafik fra ikke-kompatible formater. Arkivere og/eller eksporterew filer i relevante filformater.

Ombrydning — planlægning og layout
Deltageren kan tilrettelægge og udføre produktionen af teksttunge grafiske produkter ud fra en given instruks og et fast layout, under hensyntagning til almindeligt forekommende problemstillinger i digitalt workflow.
I jobfunktionen indgår ombrydning af teksttunge komplicerede produkter som fx magasiner og aviser. Brug af dokumentskabeloner. Oprettelse og anvendelse af farver. Brug af objekt, afsnit- og tegnformateringer. Sammenlænkning og automatisk ombrydning af tekst.

Avanceret vektorgrafik

Arbejd med vektor, centrale værktøjer og de rationelle teknikker til fremstilling professionelt udseende infografik og illustrationer.

Beskrivelse af kurset

Billedbehandling – Brug af vektorgrafik i billeder
Deltageren kan importere og integrere vektorgrafik i arbejdet med billedbehandling i et avanceret billedbehandlingsprogram, således at der opstår nye udtryk og former, til brug i såvel trykte som digitale produkter. Herunder kender deltageren til rasterering af vektorgrafik og de faktorer, der gør sig gældende som fx opløsning og anti-aliasing.

Grafik - Kreative og komplekse illustrationer
Deltageren kan med vægt på såvel teknisk som æstetisk kvalitet anvende illustrationsprogrammets muligheder, faciliteter og funktioner til at udarbejde fx mere unikke og kreative illustrationer og produkter til forskellige former for kommunikation. I denne sammenhæng kan deltageren udnytte og kombinere programmets muligheder i form af fx mønstre, filtre, effekter, lag samt fotografiske effekter og fotografier til at skabe fx realistiske og ”håndtegnede” illustrationer.

Emballage – design & branding

På kurset vil du lære om branding og emballagens designmæssige og funktionelle udtryk samt de regler og love og funktionelle krav, som emballagen er underlagt.

Beskrivelse af kurset

Grafisk produktion — design af små produkter
Deltageren kan arbejde med formgivning og design af enkle grafiske opgaver ved hjælp af de i branchen typisk anvendte kreative metoder og værktøjer, som fx skitser, rough og brainstorming. Endvidere kan deltageren vurdere det opnåede resultat i forhold til fx målgruppe og budskab, men også foretage en grundlæggende faglig kvalitetsvurdering af det fremstillede produkt, fx i forhold til typografi og farver. Herunder kan deltageren benytte sig af de korrekte termer og fagudtryk i en kommunikation omkring typografi og farver.

Planlægning af grafisk produktion
Deltageren kan planlægge produktionen af mindre og enkle trykte eller digitale produkter. Herunder kan deltageren indgå i den grafiske produktionsproces og har en viden om delprocessernes rækkefølge og betydning for produktionsprocessen.

Innovativ udvikling af grafiske produkter
Deltageren kan arbejde innovativt med videreudvikling af et givet grafisk produkt, som fx kataloger, hjemmesider og emballage ud fra modellen: idé, produkt og markedsføring. Herunder kan deltageren arbejde med produktforbedring af det givne grafiske produkt ud fra behovsanalyser, anvendelse af forskellige grafiske virkemidler i forhold til produktet, samt testning af nye produktløsninger/forslag.

Kreativitet & ideudvikling

Er den første idé altid den bedste, og hvordan får man i det hele taget gode idéer? På kurset lærer du om kreativitet og hvordan den kan trænes.

Beskrivelse af kurset

Design - Fra idé til rough
Deltageren kan arbejde med ideudviklingsprocesser fx brainstorming eller mindmapping, til udvikling af formen på såvel digitale som trykte produkter, og efterfølgende omsætte resultaterne til rough eller elektronisk form, samt begrunde valget af form og farve.

Innovativ udvikling af grafiske produkter
Deltageren kan arbejde innovativt med videreudvikling af et givet grafisk produkt, som fx kataloger, hjemmesider og emballage ud fra modellen: idé, produkt og markedsføring. Herunder kan deltageren arbejde med produktforbedring af det givne grafiske produkt ud fra behovsanalyser, anvendelse af forskellige grafiske virkemidler i forhold til produktet, samt testning af nye produktløsninger/forslag.

Kreativitet i grafisk produktion – grafisk design
Deltageren kan ved anvendelse af teknikker som f.eks. mindmapping, Brainstorm, Kreativ idéudvikling udvikle sin æstetiske og grafiske kreativitet i forbindelse med designet af trykte og digitale produkter som f.eks. reklametryksager, kataloger, magasiner og blade.

Motion Graphics

Medier i bevægelse – du lærer at fremstille forskellige typer af Motion Graphics produkter ved hjælp af grafik, videoklip, tekst og billeder.

Beskrivelse af kurset

Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med 3D typografi og motion graphics i forbindelse med mediegrafisk produktion.

Design – 3D-typografi og motion graphics
Deltageren kan med udgangspunkt i vektorbaseret tekst skabe 3D effekter og enkle former for animation. Herunder kan deltagere anvende forskellige effekterfiltre, sætte lys, skygge og dybde på teksten, samt arbejde med fremstilling og ekstrudering af tekster og logo til rummelige former.

Digital efterbehandling /videofilformater og workfl.
Deltageren kan planlægge og udføre digital videoredigering på et professionelt niveau og sikre en smidig og effektiv arbejdsgang fra start til slut.I jobfunktionen indgår:Brug af relevante filformater samt metoder til at gemme og uploade digitalt videomateriale.Brug af relevante programmer og arbejdsgange fra den rå optagelse via redigering til upload af den færdige video til de mest brugte tjenester på internettet.

Mød underviserne

Gabriel

Gabriel
Wotan Bredvig

gwb@herningsholm.dk

Om Gabriel

Gabriel er uddannet Mediegrafiker og har arbejdet med grafisk design og illustrationer siden 2005.

Han har mange års erfaring indenfor vektorgrafik og billedbehandling. Gabriel underviser bl.a. i motion graphics i After Effects.

Gabriel startede som underviser i 2012 på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.

Maria

Maria
Kjellerup Jacobsen

mkso@herningsholm.dk

Om Maria

Maria er uddannet mediegrafiker i 2008 og har mange års erfaring i forskellige marketing afdelinger – hvor fokus har været kampagner på trykte og digitale medier samt design og layout på mange forskellige typer opgaver.

Maria underviser i videoproduktion og har også stort fokus på SoMe.

Maria startede som underviser i juni 2020 på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.

Generel information

Økonomi

De allerfleste kurser hos os er AMU-kurser. AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse og er kompetencegivende voksenuddannelse. Du kan deltage i AMU-kurser under fordelagtige vilkår, fordi Undervisningsministeriet yder økonomisk støtte.

Indkaldelse til kursus

Du vil ca. 14 dage inden kursusstart modtage indkaldelse til dit kursus pr. e-mail. Har vi ikke din e-mailadresse, sender vi indkaldelsen til din e-boks.

Kursusadresse

Undervisningen foregår på Bøgildvej 12a, 7430 Ikast.
Lokalenummer fremgår af din indkaldelse.

Kantine

Der kan købes forplejning i skolens kantine. Du er også velkommen til at medbringe madpakke.

Parkeringsforhold

Du kan parkere gratis ved alle skolens adresser. Kom gerne i god tid om morgenen, da der kan være meget trafik ved skolen og rift om parkeringspladserne.

Rygning m.m.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er røgfri skole. Det betyder, at det ikke er tilladt at ryge, dampe eller bruge snus hverken på eller udenfor skolens adresser og matrikler i løbet af kursusdagen.

Tilskud og økonomi

Husk at din virksomhed ofte kan få løntabsgodtgørelse, mens du er på AMU-kursus.

Framelding

Hvis du er blevet forhindret i at deltage, bedes du hurtigst muligt og senest én uge før kursusstart melde afbud, da der ellers vil blive opkrævet gebyrer efter gældende regler.

Har du andre spørgsmål, få hjælp her ...

Udstyr og programmer

Der vil være mulighed for at låne skolens udstyr, men du er også meget velkommen til at tage eget udstyr med.

I undervisningen arbejder vi i Adobes programmer.

Dreamweaver icon InDesign icon Photoshop icon Illustrator icon Premiere Pro icon AfterEffects icon
pil op